Dagen derpå -eller havdyrvegansk tømmermandsstopper

Da jeg vågnede hen ad pinsesøndag, sagde min krop, at den ville have æg og bacon. Helst også cocktailpølser. Stegt flæsk og persillesovs, for den sags skyld. Eller bare en burger med medister. Faktisk var det så alvorligt, at mine celler ligefrem skreg efter salte og helst fedtdryppende proteiner.

Krise eskalerer
Vi havde en lang diskussion, kroppen og jeg. Jeg følte mig svag og overvældet af kravene og til sidst tog kroppen mig ud i køkkenet for at få stillet sin sult. Den havde åbenbart glemt at bemeldte fødevarer ikke kommer i mit køkken. Men der var nu heller ikke så meget andet derude. Ikke engang rugbrød.

Krise håndteres
Så fik jeg øje på de grønne franske linser -de Puy og nye tanker formede sig i mit sind.(eller var det bare rent instinkt?) Indenfor 30 minutter blev linserne kogt med lidt bouillonpulver, et skvæt fish-sauce og flere teskefulde chilipasta. Egentlig kunne linserne have gjort arbejdet alene, men som ekstra bonus blev de toppet med lynstegte tofutern i sojasauce med sesamfrø.

Ny krise opstår
Det smagte rigtig godt og efter rå mængder (ikke som på billedet, det er bare koketteri), tænkte jeg ikke længere på landbrugs- eller andre dyr. For med et var min krop kun interesseret i fastelavnsboller, pandekager, kanelsnegle og cola og i mine tanker passerede Paradis og bydelens bagere revy.

Men selv om kroppen var tændt efter sukker, var den alligevel for doven til at gå ud. Så her kom den nemme løsning ind i billedet: Frosne bær, banan, ½ appelsin og et drys vaniljepulver (ikke –sukker) blev hurtigt blendet ud i sojamælk. Uhm!

(Mineral)balance genoprettes
Ingen kager til mig efter det! Kun en lille skål linser til, fordi de smagte godt. Plus uendelige mængder af koldt vand fra hanen, naturligvis.

Og det virkede. Også på mine tømmermænd! Og de potentielle moralske af slagsen blev afløst af sand selvglæde: Man kan sagtens svine sig til hele natten, hvis bare man opfører sig pænt dagen efter!

Madblog gør kvinde lykkelig

• Nederst opskrift på blåbærsmoothie

I dag har jeg set en film. Den handlede om to kvinder – en fra fortiden og en fra nutiden – som fandt meningen med livet.

Julia Child (Meryl Streep), hvis mand var ansat ved den amerikanske ambassade i Paris, fandt sig selv i den franske kogekunst. Julia Child fik senere et tv-program, selv om McCarthy var efter hendes mand. Den anden kvinde så lyset, da hun fik sin egen madblog. Hun var fan af den første og gik i 2002 igang med at lave alle opskrifterne i Julia Childs kogebog “Mastering the Art of French Cooking” . Hver dag i et år lavede Julie Powell mad efter idolets kogebog – og BLOGGEDE om det.

Filmen havde to pointer. Den ene var, at kvinder kan blive lykkelige af at lave mad og formidle kunsten til andre.  Den anden var, at man skal bruge rigeligt med smør. Den første kan komme an på en prøve. Den anden går jeg let hen over. Blot må jeg bemærke at det altså var Julia Child, som opfandt det der ‘rigeligt med smør’. Conrad og Aksel må have set hendes show? (og jeg er i hvert fald sikker på at Kirsten Hüttemeier har). Men alt det er en anden historie.

Efter filmen var jeg meget sulten og gik i gang med aftensmaden. Og nu klokken 16, har jeg spist det meste af til frokost. Men jeg har stadig billedet:

Her er ikke noget med smør, men der er Spinatsalat med kikærter og soltørrede tomater, bønnesalat med bønner og hummus med top af tomat, agurk og rød peber.

Til aften kommer en gæst. Så skal vi have resterne fra frokost OG dampede artiskokker 🙂
Og måske vi napper sådan en her til dessert:

De eksakte mål må I lige vente med. Men i denneher FANTASTISKE  sommerdrik fra i går var:

OPSKRIFT: BLÅBÆRDRIK / SMOOTHIE/ SHAKE/ BÆRDRIK

Frosne blåbær
Banan
Soyamælk
VaniliePULVER – ikke vaniliesukker
Citronskal
Citronsaft

Det med citronen er meget vigtigt for at drikken ikke bliver for fad. Især når bærrene er rene blåbær.

Bon appetit!